• IMG 1474

Lovgivning om dræning

Regler, der er relevante i forbindelse med dræning

Dræningsarbejde

Arbejdet i forbindelse med dræning omfatter nydræning af arealer, vedligeholdelse af eksisterende dræninger, herunder udskiftning af rørledninger mv. Endvidere kan der være tale om forbedring af eksisterende dræninger. Dræning kan gennemføres ved både udgrøftning og etablering af dræn-ledninger. Både grøfter og dræn anses i medfør af vandløbsloven for vandløb. Derfor står der i lovteksten ofte kun vandløb, men herunder menes også dræn og grøfter. Undertiden anvendes udpumpningsanlæg i forbindelse med dræning.

Den fri dræningsret

Ifølge vandløbslovens § 3, stk. 1 er det tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med af-løb til bestående vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg. Ifølge lovens § 3, stk. 2 er det tilladt ejeren af en grund, der støder op til et vandløb (bredejeren), fra egen grund at aflede såvel over-fladevand som vand fra almindelige drænings- og udgrøftningsanlæg til vandløbet. Denne ret for bredejeren til dræning til bestemte vandløb kaldes den fri dræningsret. Den kan gennemføres uden tilladelse efter vandløbsloven, men andre regler skal iagttages, se nedenstående. Den fri dræ-ningsret må ikke udøves med hensyn til vandløb, der udelukkende er anlagt til særligt formål eller for en bestemt kreds af grundejere, eller hvor der ved tidligere lov er truffet anden bestemmelse, jf. vandløbslovens § 5. Naturstyrelsen fortolker denne bestemmelse således, at den fri dræningsret ikke gælder i forhold til rørlagte vandløb, selv om de oprindeligt har været naturlige. Den fortolkning kan der være tvivl om, men som udgangspunkt bør Naturstyrelsens fortolkning følges.

Det skal supplerende oplyses, at Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse har udtalt, at dræn og grøfter, der er omfattet af den fri dræningsret, ikke kan ændres uden tilladelse fra vandløbsmyn-digheden, da en ændring anses for omfattet af reglerne om regulering, jf. nedenstående. Indtil denne afgørelse har Naturstyrelsen ellers haft den fortolkning, at ændring fra dræn til grøft eller omvendt kunne gennemføres uden en reguleringstilladelse, når situationen var omfattet af den fri dræningsret.

Der kan som nævnt være krav om tilladelse i henhold til anden lovgivning, eksempelvis okkerlo-ven, naturbeskyttelsesloven og planloven, jf. mere nedenstående. Ifølge vandløbslovens § 3, stk. 3 er der som udgangspunkt krav om mindst 1 uges varsel til ejeren eller brugeren af et dambrug, hvis der inden for en afstand af 6 km oven for et registreret dambrug foretages foranstaltninger, der kan være til ulempe for dambrugeren.

Nye vandløb og regulering

Bortset fra brug af den fri dræningsret må nye vandløb kun anlægges efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Ligeledes må vandløb kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Ved regulering forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg. Der henvises her til bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering mv., der indeholder retningslinjer for sager om etablering og regulering af vandløb.For offentlige vandløb skal der forefindes regulativer, der fastsætter bestemmelser om vedligehol-delsen af disse vandløb. Disse regulativer kan også indeholde bestemmelser om udløb for dræn-ledninger.

Vedligeholdelse

Vandløbsloven indeholder i § 27 et krav om, at vandløb skal vedligeholdes, således at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. For private vandløb er det i § 35 fastsat, at vedligeholdelsen påhviler bredejerne, medmindre der er truffet anden bestemmelse. Vedligehol-delse omfatter også hel eller delvis udskiftning af rørlagte vandløb under forudsætning af, at de retableres med samme beliggenhed og stort set samme dimension. Hvis det ikke er tilfældet, er der tale om en regulering, der som nævnt forudsætter tilladelse. Det bemærkes, at mangelfuld ved-ligeholdelse af vandløb, herunder drænledninger, kan resultere i erstatningspligt, hvis nogen lider et økonomisk tab som følge af den mangelfulde vedligeholdelse.

Okker

Ifølge lov om okker må udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet ikke påbegyndes uden godkendelse i nærmere afgrænsede områder, de såkaldte okkerpotentielle områder. Ved udgrøftning og dræning forstås enhver aktivitet, herunder ændring, vedligeholdelse og reparation, hvorved grundvandstanden sænkes i de nævnte områder. Oplysning om beliggenhed af disse om-råder kan fås hos kommunalbestyrelsen, og beliggenheden kan ses på Danmarks Miljøportal.

Hvis der meddeles afslag på en ansøgning om godkendelse til udgrøftning eller dræning af et are-al, der tidligere har været udgrøftet eller drænet, ydes der erstatning for den nedgang i salgsværdi, som afslaget påfører den pågældende del af ejendommen. I forbindelse med en godkendelse kan der fastsættes vilkår om etablering af okkerrensningsanlæg. Ifølge okkerloven kan der ydes støtte til projektering, etablering og drift af okkerrensningsanlæg i forbindelse med dræning, dog ikke til vedvarende græsarealer, der ikke regelmæssigt har været omlagt, men det forudsætter, at der er afsat midler til formålet på finansloven, og det er ikke sket i de senere år.

Naturbeskyttelsesloven, beskyttede naturtyper

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m² eller af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Der må heller ikke fore-tages ændringer i tilstanden af en række naturtyper, herunder moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge. Gennemførelse af dræninger, der forudsætter regulering af be-skyttede vandløb og søer, forudsætter således en tilladelse i medfør af naturbeskyttelsesloven. Det oplyses, at det må anses for meget vanskeligt at opnå en sådan tilladelse, idet der ifølge praksis ikke kan lægges vægt på de jordbrugsmæssige fordele ved gennemførelse af det ønskede projekt. Gennemførelse af dræning vil også kunne ændre afvandingstilstanden af de beskrevne beskyttede naturtyper ved en ændring af vandstanden i disse. Også for disse naturtyper vil det være meget vanskeligt at opnå en tilladelse til ændring af tilstanden.

I den forbindelse påpeges, at det er vigtigt at vedligeholde dræninger løbende, således at der er tale om sædvanlig vedligeholdelse og ikke bliver tale om en ændring af tilstanden af beskyttede naturtyper. Omfattende vedligeholdelsesarbejder med store tidsmæssige mellemrum vil, i medfør af vandløbsloven, kunne anses for regulering og ikke vedligeholdelse, og de vil kunne anses for at være ændringer af beskyttede vandløb eller vil kunne siges at medføre ændringer i beskyttede naturtyper.

Naturbeskyttelsesloven, anmeldeordning

I medfør af naturbeskyttelsesloven skal der i internationale naturbeskyttelsesområder inden iværk-sættelse af de aktiviteter, der er nævnt i lovens bilag 2, gives skriftlig meddelelse herom til kom-munalbestyrelsen med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætning. Ifølge bilaget er der tale om 12 aktiviteter, herunder ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i lovens § 3 og ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter § 3.

VVM

I medfør af lov om planlægning er der udstedt en bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM). Ifølge disse regler skal der før etablering, udvidelse eller ændring af anlæg opført på bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen indgives skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen. På bilag 1 er anført afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha. For sådanne projekter skal der gennemføres en såkaldt VVM-vurdering, og der skal meddeles en tilladelse til projektet. På bilag 2 er bl.a. anført vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter. Sådanne projekter skal som anført an-meldes til kommunalbestyrelsen, der foretager en screening af projektet, hvorved der tages stilling til, om det må anses for at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I givet fald skal der gennem-føres en VVM-vurdering og meddeles tilladelse som anført ovenstående for de store projekter, der omfatter mere end 300 ha.

Det vil sige, at et dræningsprojekt altid skal screenes af kommunen medmindre der er tale om en ændring eller udvidelse af et tidligere drænprojekt, og ændringen eller udvidelsen ikke kan være til skade for miljøet.

Lovgivning

Dræning er især reguleret af 3 love:

  • Vandløbsloven
  • Naturbeskyttelsesloven
  • Okkerloven.

Som udgangspunkt må landbrugsarealer drænes.
Dog kræves der tilladelse fra kommunen - efter vandløbsloven - hvis flere lodsejere berøres eller hvis vandet skal pumpes.

Desuden kræves tilladelse fra kommunen hvis arealet er § 3- areal, Nature 2000 areal eller beligger i okkerpotentielt område.
Oplysninger om udpegninger kan findes på Miljøportalen.

Her vises de vigtigste udsnit af lovene. Klik på overskrifterne for at finde den fulde lovtekst

Vandløbsloven

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.
Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

§ 2. Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Stk. 2. Loven finder kun anvendelse på vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse flere end en enkelt har interesse i. Miljøministeren kan dog bestemme, at loven finder anvendelse på andre vandløb, såfremt disse optages som offentlige vandløb, jf. § 9.
Stk. 3. Loven finder desuden anvendelse på anlæg til indtagning og ind pumpning samt videreledning af vand til bevanding af skelgrøfter i marsken ved Tønder.
Stk. 4. Loven omfatter endvidere diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb.

Kapitel 2

Om vandløbs almindelige benyttelse m.v.

§ 3. Det er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig ud grøftning og dræning med afløb til bestående vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg.
Stk. 2. Det er tilladt ejeren af en grund, der støder op til et vandløb (bredejeren), fra egen grund at aflede såvel overfladevand som vand fra almindelige drænings- og ud grøftnings anlæg til vandløbet.

Naturbeskyttelsesloven

Kapitel 2

Generelle beskyttelsesbestemmelser
Beskyttede naturtyper m.v.
Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v.

§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af:

  1. heder,
  2. moser og lignende,
  3. strandenge og strandsumpe samt
  4. ferske enge og biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.
Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning.

Okkerloven

Formål

§ 1. Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet.
Godkendelse til ud grøftning og dræning

§ 2. Ud grøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet må i nærmere afgrænsede områder, der fastsættes af miljøministeren, ikke påbegyndes uden godkendelse efter § 3.
Stk. 2. Ved ud grøftning og dræning forstås enhver aktivitet påbegyndt efter lovens ikrafttræden, hvorved grundvandsstanden sænkes i de i stk. 1 nævnte områder.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang ændringer og reparationer omfattes af stk. 1.

§ 3. Ansøgningen om godkendelse skal indgives til kommunalbestyrelsen og være ledsaget af fornødne jordbundsundersøgelser.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse i sager, hvor der ikke fastsættes vilkår om etablering af okkerrensningsanlæg.
Stk. 3. Finder kommunalbestyrelsen, at der i en godkendelse bør fastsættes vilkår om etablering af et okkerrensningsanlæg, eller at godkendelse bør nægtes efter § 4, videresendes sagen med en udtalelse til afgørelse i miljøministeren. Finder miljøministeren, at godkendelse bør meddeles uden vilkår om etablering af okkerrensningsanlæg, tilbagesendes sagen til kommunalbestyrelsen, der meddeler godkendelse efter stk. 2.

Vedligeholdelse af dræn

Vedligeholdelse af dræn

Dræn i moræneler kræver sjældent vedligeholdelse, og dræn i ikke-okkerholdige sandjorde bør heller ikke kræve megen vedligeholdelse, hvis de er korrekt pakket mod sandindtrængning.

Men - i okkerholdige jorde er der ofte problemer med vedligeholdelse.

Læs mere