• IMG 1474

Dræning – hvorfor

Dræning er et grundvilkår for planteproduktionen. Ved dræning fremmes afstrømningen af overskudsvand i rodzonen således, at der til stadighed opretholdes et passende luftskifte til planterødder og mikroorganismer. Samtidig forbedres forholdene for planternes næringsoptagelse og vækst. Jordens bæreevne forbedres, og afvandingen af arealet bliver mere ensartet. En god dræningstilstand er af grundlæggende betydning for mulighederne for blandt andet frit afgrødevalg, rettidig såning, hensigtsmæssig jordbearbejdning og ukrudtsbekæmpelse samt nogenlunde ubesværet færdsel på markerne under høst. Dræningen fjerner overskudsnedbør og sænker grundvandsspejlet, således at rødderne kan udvikle sig ned i en større rodzone, hvorved afgrøden får mulighed for et større og kraftigere rodnet, der kan forbedre adgangen til vand og næringsstoffer.
Mange forsøg og undersøgelser viser et merudbytte for dræning på mellem 10 og 25 procent.

Under danske forhold vil der ofte være to årsager til at der er behov for dræning:

  1. grundvandet står for højt (lavtliggende, flade jorder)
  2. vandet synker for langsomt i undergrunden (de fleste lerjorder i Østjylland og på Øerne)

Fordele ved velafvandet jord

Miljømæssige fordele

Velafvandet jord er til gavn for miljøet, idet dræningen bl.a. medfører:

  1. Optimal gødningsoptagelse og mindre udvaskning som følge af dybere rodsystem og bedre vækst og konkurrence overfor ukrudt og sygdomme.
  2. Mindre overflade afstrømning og dermed mindre risiko for erosion af jord og gødningsstoffer til vandløbene.
  3. Bedre muligheder for udbringning og nedmuldning af husdyrgødning i de forholdsvis snævre tidsrum der er til rådighed forår og efterår.
  4. Mindre behov for kemiske ukrudtsmidler, idet velafvandet jord giver langt bedre muligheder for effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
  5. Mindre behov for plantebeskyttelsesmidler på grund af færre sygdomsangreb i afgrøderne.
  6. Velafvandet jord er en betingelse for at opnå en høj andel af grønne marker i vinterhalvåret.
  7. Mere konstant vandtilførsel til vandløbene pga.. stødpude effekten i jorden.

Driftsmæssige fordele

  1. Optimale forhold i rodzonerne vedr. luftskifte og vandforsyning og mikrobiel aktivitet - hvilket medfører større rodudvikling og optimal udnyttelse af plantenæringsstoffer, især organisk gødning.
  2. Højere jordtemperatur om foråret - tidligere færdsel på jorden - tidligere såning - længere vækstsæson - bedre gødningsudnyttelse - større udbytte.
  3. Lettere/mulig færdsel med gødningsspredere (gylle) tidligt om foråret. - Mindre energiforbrug.
  4. Mindre strukturskade på jorden.
  5. Lettere arrangering og markinddeling ved ensartet afvandingstilstand.
  6. Mulighed for friere afgrødevalg.
  7. Større frihed i sædskiftet.
  8. Større fleksibilitet i forbindelse med 'grønne marker'.
  9. Mulighed for dyrkning af afgrøder med større dækningsbidrag.

Alt i alt - giver dræning en mere miljøvenlig drift samt større udbytter og lavere driftsomkostninger.

Dræningens omfang i Danmark

I Danmark er cirka halvdelen af landbrugsarealet drænet, hvilket svarer til cirka. 1,4 mio. ha. I Jylland er cirka 40 procent af landbrugsarealerne drænede, mens cirka 80 procent af øernes landbrugsarealer er drænede.
Der er drænet cirka 250.000 ha humusjorde i Danmark. Drænsystemernes levetid på humusjord er ca. 30 år, hvorved der vil være behov for omdræning af cirka 8.000 ha pr. år. Sættes levetiden for de resterende drænsystemer til cirka 60 år, så vil dette areal, der dækker cirka 1.150.000 ha, have et omdræningsbehov svarende til omkring 19.000 ha pr. år. Årligt vil der således være et samlet omdræningsbehov på cirka 27.000 ha. Opgørelserne er dog usikre, da der ikke findes undersøgelser af nyere dato.

Tidligere blev der givet tilskud til at dræne. Dette tilskud ophørte helt i 1989. I tabel 1 ses, hvor stort et areal, der er blevet bevilget dræningstilskud til i perioden 1975-1988. Derudover er der udført omdræningsarbejde uden tilskud, men langt fra nok til at dække behovet på 20.000 ha årligt. Af-vandingstilstanden på danske jorder bliver således dårligere, også selvom der ses bort fra marginale jorder og okkerpotentielle områder.
Resultatet er, at betingelserne for jordbearbejdning, afgrødernes spiring, vækst og udnyttelse af næringsstofferne fortsat forringes.

Vedligeholdelse af dræn

Vedligeholdelse af dræn

Dræn i moræneler kræver sjældent vedligeholdelse, og dræn i ikke-okkerholdige sandjorde bør heller ikke kræve megen vedligeholdelse, hvis de er korrekt pakket mod sandindtrængning.

Men - i okkerholdige jorde er der ofte problemer med vedligeholdelse.

Læs mere